- Kontakt:
- Oldermand mail: fredstedlars@outlook.dk
- Oldermand telefon: 5129 5680
Oprindeligt etableringsdokument
Lidt fra Bådlaugets Oldermand:
Da jeg blev medlem engang i nullerne, kostede det 150 kr.
p.a. at være med.
Jeg blev oldermand i 2011 og hævede prisen over et par år til 300 kr., dog med den tilføjelse, at man fik et afslag på 50 kr. for hver gang, man hjalp med at sætte broen op eller tage den ned, så langt de fleste oplevede kun en stigning fra 150 til 200 kr., og alle medlemmer har kunnet følge laugets økonomi på den udskrift af et Excel-ark, som jeg har fremlagt hvert år.
I efteråret 2018 var der stemning for at udskifte broen, som efterhånden har mange år på bagen, til en flydebro, og samtidig få lidt mere vanddybde; men det er ikke bare ligetil!
Vi må ikke grave i fjordbunden, men vi må godt fjerne de 30-35 års aflejringer, som har lagt sig i ”vores” område siden broens etablering. Det er lidt ligesom at sælge elastik i metermål, for der er ingen dokumentation for, hvor meget der har aflejret sig siden 1985. Ønsket om en flydebro opstod af de seneste års erfaring med høj vandstand, bl.a. under efterårsstormene i 2018. Vi var således 2-3 mand, som i stormvejr omkring sep/okt 2018 måtte ud og redde nogle brofag i land, idet vandstanden helt usædvanligt var så høj, at brofagene var på ved til at blive til tømmerflåder på vej væk.
En flydebro er imidlertid umanerlig dyr, så vi valgte i foråret 2019
- at reparere den eksisterende bro og genmontere den i 2019
- at forhøje den årlige betaling fra 300 –50 –50 kr. til 600 –50 –50 kr. for at spare op til en uddybning (= fjernelse af 34 års aflejringer) og etablere en ny bro, måske en flydebro … ?